Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00
Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00

Sigmoideoskopi

Sigmoideoskopi er en undersøgelse, som udføres med en bøjelig kikkert ført igennem endetarmen for at undersøge indersiden (slimhinden) af den nederste del af tyktarmen og endetarmen. Igennem kikkerten kan der udtages vævsprøver og fjernes polypper.
Undersøgelse af tyk- og endetarmene

Undersøgelsen kan afsløre polypper, tarmbetændelse, udposninger eller forsnævringer.

Før undersøgelsen
  • For at kunne udføre undersøgelsen er det nødvendigt, at tarmen er så godt udtømt som muligt
    Jerntilskud bør pauseres 3 dage før undersøgelsen for at undgå misfarvning af slimhinden
  • På apoteket hentes Klyx 240 ml. (udleveret rekvisition), som skal anvendes ca. 2 timer før undersøgelsen.
  • Hvis du ønsker beroligende/smertestillende medicin under undersøgelsen skal du sørge for hjælp til hjemtransport.
Vejledning i brug af Klyx

Klyxet skal tages ca. 2 timer før undersøgelsen. De første 5 min. skal du blive liggende på venstre side, herefter skal du ændre stilling fra side til side, til du ikke længere kan holde på Klyxet. Du skal holde på det så længe som muligt og gerne i 15 min.

Selve undersøgelsen

Kikkerten føres ind i tarmen. Der blæses luft op for at skabe overblik. Dette kan give et ubehag i form af trykken og pressen i maven. Polypper kan fjernes eller vævsprøver tages, uden at det mærkes. Undersøgelsen tager normalt ca. 10 minutter og kræver vanligvis ingen smertestillende behandling.

Efter undersøgelsen

Du kan spise og drikke normalt efter undersøgelsen og umiddelbart genoptage normale funktioner.

Svar på eventuelle prøver vil foreligge efter ca. 1-2 uger.

Hvis du har fået smertestillende og beroligende medicin, må du ikke køre bil resten af dagen.

Komplikationer

Efter udtagning af vævsprøver kan der komme en lille smule blod i afføringen det første døgn. I ekstremt sjældne tilfælde kan der efter polypfjernelse opstå kraftig blødning eller hul på tarmen.

Kontakt da straks klinikken eller nærmeste skadestue.

Føl dig sikker!

Anne Birgitte Haaber

Speciallæge i intern medicin (1998) og i medicinsk gastroenterologi (1999).

Anne har tidligere arbejdet som overlæge og uddannelsesansvarlig på gastroenheden, medicinsk sektion, Herlev-Gentofte Hospital.

Desuden har Anne været uddannelsesansvarlig overlæge og undervist som klinisk lektor på Københavns Universitet. Anne er en benyttet foredragsholder. Qua Annes store erfaring med kikkertundersøgelser, bliver Anne ofte opfordret til at deltage i forskningsprojekter.

Er du dækket?

Klinikken har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring og aftaler med førende forsikringsselskaber.